Hiv årets forsommerkasse i land // 1-3 dages levering // fri levering 499,-

Produktet blev tilføjet til din kurv

Bæredygtig tun - hvad er det?

Udtrykkene ‘bæredygtig’, ‘grøn’, ‘miljøvenlig’ er en almindelig del af det ordforråd, som vi møder i virksomheders markedsføring af deres produkter, og det kan ofte være vildledende for dig som forbruger. 

Derfor er det nyttigt, hvis du ønsker at handle mere bæredygtigt, at have den nødvendige information, det kræver at gennemskue greenwash i enhver industri, herunder også tunkonservesindustrien - for, hvad er bæredygtig tun egentlig?

Fem simple grundværdier, som sætter kursen for dine bæredygtige valg 

Når vi taler om bæredygtig tun, er der flere forhold, som skal være på plads, før definitionen af begrebet virkelig efterleves. Disse forhold vedrører både fiskearten, havområdet, fiskemetoden, de mennesker, som er en del af hele arbejdsprocessen og transportvejen. Det er, skåret helt ind til benet, de grundværdier, som er vigtige at have med dig i dine overvejelser, når du skal ud og indfange bæredygtig tun i både supermarkeder og på nettet. 

Fiskearten - en fisk, der er god til at reproducere sig  

Når du er på jagt efter bæredygtig tun, er det først og fremmest vigtigt at vide, hvilken tunart, du skal gå efter. Skipjack tun er her en fiskeart, som både har et naturligt lavt indhold af kviksølv, samtidig med, at de formerer sig hurtigt, hvorfor de ofte ikke er truet af overfiskning. Det er samtidig en fin, lille og gulfinnet tun, som er både visuelt flot og lækker i sin konsistens.

Havområde - der hvor fisken stortrives

Når du har sporet dig ind på, hvilke(n) fiskeart(er), hvis bestand har det godt, er næste skridt på vejen at få blik for, hvor disse stortrives henne. Atlanterhavet er et godt eksempel på et hav, som er rent at have sin færden i, og hvor både bestanden af tun opblomstrer, raten for fiskeri er på det anbefalede niveau, bifangsten er minimal og habitatet er stort set upåvirket grundet den fiskemetode, som bruges i dette område. 

Fiskemetode - “old school” er det nye 

De mest kendte, og berygtede, fiskemetoder er garnfiskeri og bundtrawl, hvorfor det kan lyde næsten skørt og yderst primitivt at tale om at fiske med stang og line. Det er ikke desto mindre en fiskemetode, som flere og flere fiskere gør brug af i dag. 

Stang- og linefiskeri er nemlig en metode, der reducerer, nærmest eliminere, graden af bifangst og hertil beskytter havbunden og dermed også havets beboere. Som det så fint og rigtigt siges, så indebærer denne metode udelukkende én mand, én krog og én tunfisk.

Gode arbejdsvilkår - bæredygtighed handler omtanke hele vejen rundt 

Bæredygtighed handler ikke kun om at agere miljøbevidst, men også om at indlejre en omtanke for både social lighed og økonomisk udvikling i vores daglige ageren. De bedste bæredygtige produkter, herunder tun, kommer derved fra steder, hvor et godt arbejdsmiljø, for de, som arbejder med produkterne, er i højsædet. Det drejer sig både, om de mænd, der fisker efter fisken, og de kvinder, hvis håndværk er med til at frembringe den tun, der lander i vores kurv.

Transportvejen - bæredygtig tun tager ingen omveje

Som forbruger er det også essentielt at overveje, hvor du får din tun kommer fra. Her er det en rigtig god idé at finde tun, som ikke har været ude på lange omveje, og som fiskes tæt på det sted, hvor de behandles og konserveres. 

Bæredygtighed handler om at finde måder, hvorpå vi kan opfylde vores egne behov uden at kompromittere fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres. Her er købet af bæredygtig tun et lille, men særdeles vigtigt, skridt i den rigtige retning - og tager du ovenstående grundværdier med i dine overvejelser næste gang, der står tun på menuen hjemme hos dig, så er du også allerede godt på vej.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er bæredygtig tun?

Tunart, havområde, fiskemetode, transport og arbejdsvilkår er vigtige forhold at have øje for, når du er på jagt efter bæredygtig tun.

Bæredygtig tun udgøres af tunarter, der ikke er truet af overfiskeri, såsom Skipjack tun, og som kommer fra et havområde, hvori den stortrives. Derudover er en tun også først bæredygtig, når den er blevet indfanget med en fiskemetoder, der ikke fordrer bifangst, såsom stang- og linefiskeri, og dertil også er blevet fisket tæt på det sted, hvor den efterfølgende bliver behandlet og konserveret. Til sidst er det også vigtigt, at dem, der behandler den indfangede tun, har gode arbejdsvilkår.

Fri fragt 499,-

Til pakkeshop

Leveringstid

1-3 hverdage

Kundeservice

Alle hverdage fra 10 til 15

Fortrydelsesret

30 dages returret

Din kurv er tom

Fortsæt med at handle